Jørn-Ørum.dk

 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

PATTERNS FOR HOUSING

– bog søger forfatter


To bøger var under forberedelse, da Jørn Ørum-Nielsen døde 2006. Arbejdstitlen for den, der skal nævnes først, er: 'Patterns for Housing' og dens tema er universelle former for bosætning. Den faglige baggrund er forfatterens professionelle liv som arkitekt og underviser og det studiemateriale, der er hentet på rejser over det meste af Jorden. Nu afventer bogens færdiggørelse, at en forsker melder sig og viderefører arbejdet. Allerede publicerede bøger inden for bosætningstemaet fra Jørn Ørum-Nielsens hånd er 'Længeboligen – om langhuse, længehuse, huse på række og rækkehuse' (udgivet 1988) og 'Dwelling – at Home, in Community, on Earth' (udgivet 1996).

Den anden nævnte, aldrig færdiggjorte bog er 'Rejsens akvareller', der samler mange års undervisningsmateriale og hvorfra et lille udvalg af akvareller er hentet til hjemmesidens 'galleri'. De 2 akvareller, der ses her på siden, er fra studiebesøg i landsbyen Wuppertahl i Sydafrika – dobbelt studeret, både som bosætterhistorie og som motiv.

Oplægget til 'Patterns for Housing' følger sporet fra tidligere arbejder. Her har målet været at finde fælles og overordnede træk i dansk boligbyggeri gennem tiderne. Et spørgsmål, der stilles i det bredere, ikke afsluttede studie, er, om der kan trækkes linier til noget universelt, om urtyper findes og om der er universelle træk. I de danske studier vises en udvikling fra den forhistoriske boliglænge over middelalderens boderækker til vor tids tætte, lave rækkeboligkvarterer og det vises, at man i udvilkingen blandt hus- og boligtyperne finder en bearbejdning af de samme grundformer. Sammenfattende skal nævnes 3 af de vigtigste temaer i de tidligere studier: – afdækning af urtyper, urtypernes tilpasningsevne, deltagelsens og medvirksomhedens betydning.

C.V.: Om forfatteren, se Weilbachs Kunstnerleksikon

 

 






GALLERI

- akvareller fra rejsen


Jørn Ørum-Nielsens akvareller er en arkitekts akvareller, men samtidigt meget mere end en fagmands registrering af genstande, huse, byer. JØ-N’s akvareller er til sanserne og til glæden og de viser mediets evne til at medtage liv og poesi. Hen ad vejen vil der på hjemmesidens galleri blive givet et blik ind i akvarelværkstedet: hvordan gør man? Det sker på baggrund af materiale, JØ-N har udarbejdet til akvarelundervisning på arkitekskoler i USA og Danmark. Arkitektens særlige måde at håndtere akvarellen søges også indkredset. Og så vises en samling gode værker: landskaber, byer, croquis, portrætter, møder på rejsen.
Dele af teksten er hentet fra JØ-N's dagbogsoptegnelser.

 

 

 

NARA, JAPAN

På rejse får man tilgodeset sit begær efter oplevelser. Omgivelserne er bestandig under forvandling og fornyer sig. Sanser man nyt, så tænker man nyt – til tider kan det være en næsten euforisk tilstand sådan at være i stadig bevægelse, at føle sig fritstillet. Fra tidlig morgen til sen aften har man i sin underbevidsthed, at alt kan ske, og man er sig tilstanden stærkt bevidst – man er ramt af vågenhed. Jeg vender hjem med fyldte skitse- og maleblokke og her er valgt nogle dagbogsblade ud, enten fordi de fortæller noget væsentligt om et interessant emne, eller fordi der er sket en udvikling i maleteknikken – en gevinst man får, når man er fokuseret og bare maler.

 

 

 

 

 

 


VENEDIG, ITALIEN

Man skal ikke mange skridt væk fra Venedigs hoved-strøg, før man havner i rene arbejderkvarterer med legende børn, hunde og katte og, som her, vasketøj til tørre i de snævre gaderum. Også i Firenze virker gaderne mellem de tæt sammenbyggede tre- og fire etages huse som dybe kløfter, netop her karakteristiske ved de markante og voldsomt overdimensionerede tagudhæng. Mens jeg maler, får jeg meget at vide om de lokales syn på verdenspolitikken, blandt andet (formidlet af en beruset herre), at det ikke er tilfældigt at Berlusconi, Bush og Bin Laden alle begynder med B. Alle tre er de store forbrydere!



 

 

 


BURANO, ITALIEN


Til min store overraskelse var regattaens gondoler malede i strålende farver, som forklares med, at den enkelte båd signalerer sit tilhørsforhold til en af lagunens øer eller bykvarterer. Den lokale regatta-tradition rækker tilbage adskillige hundrede år, Venedigs magt og velstand var baseret på maritim styrke, og afgørende var derfor dygtige søfolk og roere. Skuet var flot, og det var ikke meget, jeg fik set til Buranos fiskerhuse. I en pause mellem løbene blev det dog til en enkelt akvarel af havnefrontens tætte række af huse, så karakteristiske ved de stærke kulører.



 

 

 

 

FIRENZE/VENEDIG

Det er umuligt at komme på afstand af Firenzes domkirke, der enten opleves helt tæt på som høje, farvestrålende, marmorbeklædte murflader, eller fragmentarisk og i småbidder for enden af de smalle gader. Mit besøg i byen er kort. Venedig trækker: lyset dér, farverne, reflekserne på vandspejlet, flimmeret der sendes tilbage, alt det gør Venedig til en by, der er som skabt til at blive skildret i akvarel – denne transparente vandfarve, der lader det hvide papir lyse igennem, så farverne får en helt særlig gennemskinnelighed. Ved at søge kontrasterne, forenklingen, gøre farverne flydende, arbejde med vådt i vådt, lag på lag, ønsker jeg at undgå fortabelsen i detaljer og skildre lyset og atmosfæren. Svært!

 

 

 

 





 

BÅDEBYGGERIET

Sejladser, væddeløb, legende børn – akvareller fra noget eller af noget, der er i bevægelse, er særlige. Her fastholdes øjeblikket. Ellers er det stedet, der fæstnes til papiret. Men fælles for alle akvareller er et møde mellem den malende og 'et Andet' – man udfordres, øjnene er 'på stilke' og der samles stof til erindringen. Det sker også, at den malende interagerer med stedet, maler cafelatte-brunt ved den distræte forveksling med akvarelvandsglasset på cafébordet, eller man udfordres til at inkorporere den nedfaldne frugt, der har ramt papiret, eller er det klatten fra en fugl? Specielt akvarellerne fra byerne – med huse, facader, torve, gader og deres inventar, nærmer sig registreringen, men ikke ganske nøgternt, en ekstra dimension er med i akvarellens skildring, kald den en emotionel realisme, en altid personligt farvet og sanset gengivelse. Sandfærdig uden at være virkelighed.

 

 





MED SORTE SARA


Johannes er Sorte Sara's ejer. Johannes er født i Tyskland. Sorte Sara er en klinkbygget smakke, eg på eg, bygget et sted ved Øresundskysten i året 1903. Bådene, vi ser, er på vej til Dejrø (Døjr på ærøsk), en ø med et rigt fugleliv, kvier på græs om sommeren og en smuk bevoksning af gamle, fritstående tjørn. Vinden er agten for tværs, en god halvvind, båden løber seks knob. Penslens våde last modstår ikke presset, falder af på vejen eller lander formålløst på papiret og trækker dér sit tilfældige spor. 3 minutter er der til at få akvarellen på papiret, men indlevelsen i motivet bliver ikke mindre af den grund, skærpes tværtimod af bidraget fra vinden i ansigtet, farten, lyden af rebenes smeld mod masten, vandets brusen. Presset gør akvarellen godt. En presset akvarelmaler er en bedre akvarelmaler. Her henkastes, ved held, det sublime.



 

 

 

 

 

 

 







AKROPOLIS


Er udsigten fra Filopapou-bjerget ved Athen en gengivelse af virkeligheden – eller en illustration af den? Under alle omstændigheder upræcis, men tydeligvis er det heller ikke præcision, der søges her. Man tolker sit motiv. Man vælger. Bidrager og digter. Det er ikke virkeligheden, man er ude efter – det er en forståelse af den, en oversættelse. Akvarellen er præcis. Gengivelsen af virkeligheden ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



OPLEVELSEN/
FORTÆLLINGEN


Maleren med akvarellen har en historie, der skal fortælles, en oplevelse han vil give videre, ligesom drengen med kameraet har det, når han på facebook deler hverdagen med andre. Fælles er den dobbelte fryd ved oplevelsen af at 'være der' og fortællingen om det. Men forskelle er der også. Hvor facebookbrugeren i processen har samtidigheden som det afgørende – der er ikke nogen oplevelse, før den er formidlet, først når det er rapporteret findes det, oplevelse og formidling er ét – så er det for maleren anderledes. Fokus er her på frembringelsen, på skabelsesprocessen, på at give det oplevede en form – vel vidende at det, at oplevelsen sættes på papiret, vil ændre oplevelsen. Det sete ses gennem et andet blik, malerens, og forandres. Hos den der siden betragter, hvad maleren så, bliver det så igen til noget andet, udvikler sig nu et andet sted, lader sig mutere i en andens penselstrøg, bliver omsat til en andens æstetiske virksomhed, stimulerer til rejsedrømme, drømme på bagtrappen – til en følelsesmæssig gave, til livslyst. Tak fra din kone.